Månedsarkiv: april 2014

Tusinder af variationer

På lørdag afholder jeg modeshow, og jeg er i fuld sving med alle forberedelserne! Og det er herligt! Stresset, men herligt!

Jeg elsker at sætte tøj sammen – at finde de helt rigtige match for hver enkelt del. Jeg elsker at kunne skifte stil og udtryk på et sæt, blot ved at bytte en af delene ud med en anden! Jeg elsker at lege med stil, farve og tilbehør, og jeg elsker at lære det fra mig!

Det er som bekendt ikke så lige til, som det måske lyder… men med lidt øvelse kan alle blive mestre!

modeshowetPå modeshowet har jeg jo den bedste scene – nemlig scenen foran det store lærred i biografen – at boltre mig på. Her kan jeg for alvor vise, hvor stor en betydning, det kan have om blusen sættes sammen med lyse bukser eller mørke – om det er det ene eller det andet tørklæde, vi sætter på – og hvad en cardigan eller jakke kan betyde for helheden.

Det har så stor betydning for det færdige resultat, og dermed også resultatet af, hvordan den person, der bærer tøjet har det – føler vedkommende sig tilpas eller ej?

Der findes tusinde variationer i hvert stykke tøj (ahh, måske er det lidt højt sat, men overdrivelse fremmer jo forståelsen). Og det er netop de her mange variationer, jeg elsker at vise. For mig er det lige meget, om en person vælger det neutrale look eller det spraglede, bare vedkommende vælger det, hun bedst kan lide ud fra de muligheder, der er! Der er heldigvis ikke nogen facitliste over, hvad der er rigtigt eller forkert (er det ikke skønt??). Det handler nemlig om, hvad der passer til den enkeltes personlighed!

Og det er lige præcis det, jeg elsker ved vores modeshow – at der er plads til hver enkelt! Uanset om hun er klassisk og enkel eller vild og farverig! Vi viser mulighederne, der passer til hver enkelt. Vi giver dig syn for sagen, så det ikke bare er en gang tom snak, som man alligevel ikke kan huske, når man kommer hjem foran spejlet.

Ja, meget kan man nå på en god time :)

Har du fået lyst til at lade dig inspirere, eller blot komme og være med til en hyggelig eftermiddag i godt selskab, så kan du reservere din billet her :)

Vi sesHusk at reservere billet til modeshowet

Kh C